Bilka i Esbjerg får apotek
Byens apotekerdronning åbner sit fjerde apotek.
- Det er en ændring af apotekerloven, der gør det muligt at åbne afdelingen i Bilka. Tidligere kunne man kun åbne apoteker i områder, hvor folk boede, men nu er det blevet muligt at etablere apoteker, hvor folk færdes, og det kan man sige, de gør i Esbjerg City Nord med Bilka og alle de andre butikker, siger Anne Kahns, der i forvejen driver Esbjerg-Jerne Apotek, Fanø Apotek og det netop åbnede Hjerting Apotek.
Det nye apotek skal åbne til oktober.